Ventilation

Bred viden og ekspertise inden for ventilation

Hvis du vil have et godt indeklima, er det alfa omega med et godt ventilationssystem. Når husene gradvist bliver mere og mere energioptimerede og isoleres i højere grad, stiller det stadigt større krav til en velfungerende ventilation, som kan sikre et sundt indeklima, hvor frisk luft kan cirkulere rundt. Permanente og holdbare ventilationsløsninger er essentielle for dit indeklima. Indeklimaet påvirkes af mange forskellige faktorer, hvilket kan være svært at hitte rede i.

Få hjælp fra fagmænd

Vi tilbyder naturligvis al den vejledning, rådgivning og udførelse, som du måtte efterspørge. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at installere et korrekt, funktionsdygtigt og holdbart ventilationssystem til dit hus. Vi opererer i Hadsund, Øster Hurup og Kongerslev, men sidder naturligvis klar på telefonen med et uforpligtigende tilbud eller uvildig rådgivning til vores kunder.

Luftkvaliteten afhænger af flere faktorer

Hvis indeklimaet skal være godt, må luften ikke stå stille. Dette kan løses ved at lufte ud jævnligt, men hvis man ønsker mere permanente løsning, skal man anskaffe sig et ventilationssystem. Dette sikre en kontrolleret lufthastighed på vedvarende vis. Ordentlige temperaturforhold er også vigtige både om sommeren og om vinteren, som sikre et væsentligt højere energiniveau hos personerne i rummet. Dette har flere undersøgelser fastslået. Sidste faktor er luftforurening. Hvis man bor i et miljø, hvor der er meget forurening i luften, kan det komme ind ad vinduet eller via ventilationen. Dette kan i virkeligheden give store helbredsmæssige problemer på sigt, hvorfor en effektiv ventilation kan være givtig med henblik på at skabe bedre rammer for den friske luft og dens levetid.